LINE GØTTSCHE

INFO





Single Release: 03.12.2024
Single Title: Stretching Eyes (Digital)

Label: Duchess Box Records
Promotion: Snowhite PR

Den Berlin−baserede danske sangskriver Line Gøttsche vender tilbage med en ny single, “Stretching Eyes,” som udkommer 3. december på Duchess Box Records.

“Stretching Eyes” er Lines come-back 8 år efter udgivelsen af hendes anmelderroste debutalbum, Omonia. Et album, som Storbritanniens Mojo Magazine skildrede som “melodier af skæv, forførende trolddom,” og om hvilket Tysklands Die Zeit skrev: “hendes sang imiterer lyduniverset fra gamle vinylplader med uforlignelig intimitet.”

Efter udgivelsen af Omonia tog Line en pause for at studere en mastergrad på CalArts i Los Angeles og Københavns Universitet. Herefter flyttede hun til Berlin for igen at rette sit fokus imod at skrive og producere sange til et nyt album, som nu står til udgivelse i 2025.

Line har her skabt en lyd i stil med den, vi kender fra artister som Sade, Norah Jones, og Joni Mitchell. Blandt sine inspirationskilder nævner hun selv popmusik fra 1970’ernes Brasilien og jazz fra midten af det 20. århundrede.

Om “Stretching Eyes” siger kunstneren: “Da jeg skrev sangen, var jeg netop, efter 10 år i København, flyttet til Berlin. Jeg kæmpede med at finde fodfæste i byen og brugte al min tid på at skrive reklametekster for onlineshopping-sider for at kunne betale min husleje. Samtidig følte jeg en stærk higen efter at skabe og være kreativ igen. Det var som om en kraft trak i mig ovenfra—mens jeg desværre var nødt til at blive på jorden.“

Den færdige sang blev senere indspillet sammen med berlin-musikerne Earl Harvin (trommer) og Haggai Cohen-Milo (kontrabas), samt den parisiske keyboardist Vincent Taurelle på synth. Jeg synes, at jeg med produktionen har opnået en jordnær, muldagtig og varm følelse—en vibe, som passer godt som soundtrack til vinterens begyndelse.”

Line Gøttsche er født i den jyske by Randers. Hun voksede op i en musikalsk familie og spillede violin fra hun var 6 år gammel. Senere studerede hun lingvistik og eksperimenterende musik, og blev kandidat med speciale i den franske forfatter Marcel Proust. Line har igennem tiden udfoldet sig i mange musikalske projekter, heriblandt det danske drum & bass indie fusion-band Belle Ville og som gæst hos producer-duoen Borneland. Sammen med sidstnævnte har hun med kun tre udgivne tracks opnået mere end 10 millioner streams på Spotify.

KONTAKTE

Print / Online / Radio Promotion:
Grant Box at Snowhitepr.com

TOUR

Links

Facebook

Instagram

Website

VIDEO

DOWNLOAD

Pressebild 1 (High Res) als JPG
Pressebild 2 (High Res) als JPG
Single Artwork (High Res) als JPG

SINGLE

Duchess Box Records · Line Gøttsche - Stretching Eyes

Get Flash to see this player.

-->